GPS-teknologi er ikke længere en vision for fremtiden – det er en fast del af hverdagen i mange danske kommuner. For mennesker med demens kan GPS give frihed, tryghed og værdighed. For pårørende og medarbejdere skaber teknologien overblik, ro og handlemuligheder. Men hvordan fungerer det egentlig i praksis? Og hvordan får man teknologien til at fungere i en travl hverdag?
Fra pilot til praksis
Flere kommuner startede med GPS som pilotprojekter – ofte drevet af ildsjæle og med få enheder. I dag er GPS en integreret del af den daglige demensindsats. Kommunerne arbejder struktureret med behovsvurdering, opfølgning og pårørendesamarbejde.
“Vi ser GPS som et pædagogisk redskab – ikke bare teknologi. Det handler om at støtte beboeren i at bevare sin frihed længst muligt,” fortæller en demenskonsulent fra en mellemstor kommune.
Et redskab til både forebyggelse og akuthåndtering
GPS bruges både forebyggende og reaktivt. Nogle beboere går ture dagligt og har en GPS med som tryghedsskabende foranstaltning. Andre får GPS tilknyttet efter en konkret hændelse, hvor de f.eks. er blevet væk og fundet af politiet.
Med geofence og alarmzoner får personalet besked, hvis en beboer bevæger sig uden for et afgrænset område. Det betyder, at man hurtigt kan gribe ind, hvis noget er galt, og personalet skal forholde sig til det.
Organisering og ansvar
Langt de fleste kommuner har udarbejdet arbejdsgange og retningslinjer, så alle – fra demenskoordinator til udekørende medarbejder – ved, hvad der skal ske. Det skaber ro og ensartethed.
Flere steder er der nedsat GPS-ansvarlige teams, som står for at:
- Visitere og introducere GPS til beboere og pårørende
- Udlevere og oplade enheder
- Sørge for opfølgning og justeringer i systemet
- Træne kolleger i brugen
Tryghed hos pårørende og medarbejdere
Pårørende fortæller ofte, at GPS giver dem mulighed for at sove roligt om natten. Mange er lettede over, at de ikke længere skal frygte de opkald, hvor noget er gået galt. For personalet skaber det ro i maven at vide, at der er en plan, hvis en beboer forsvinder.
Barrierer – og hvordan man overvinder dem
Det største benspænd er sjældent teknologien i sig selv – men vaner, fordomme og usikkerhed. Derfor arbejder mange kommuner med:
- Intern undervisning og løbende træning
- Temadage og workshops med cases og rollespil
- Tæt dialog med pårørende om etik og samtykke
Hverdagen med GPS – et fælles ansvar
Når GPS fungerer bedst, er det fordi der er taget ejerskab hele vejen rundt. Det er ikke “et projekt”, men en del af kerneopgaven. Hverdagen med GPS handler om mennesker, relationer og ansvar – og om at bruge teknologi som det redskab, det er.