Smart Track: Intelligent rapportering, der tilpasser sig borgerens aktivitetsniveau

Hos Stella Care arbejder vi hele tiden på at gøre vores løsninger mere stabile, brugervenlige og effektive i hverdagen.

Derfor er vi glade for at kunne præsentere Smart Track, en ny funktion i vores GPS-ure, som gør rapporteringen mere intelligent og tilpasset virkeligheden i plejen.

En rapportering der følger borgerens bevægelse

Med Smart Track rapporterer uret ud fra borgerens aktivitet fremfor faste tidsintervaller. Det betyder, at uret tilpasser sig borgerens bevægelse i stedet for at sende positioner efter et fast mønster.

I praksis giver det en mere effektiv brug af batteriet, fordi uret kun arbejder, når der faktisk sker noget relevant.

Resultatet er, at batteriet kan holde betydeligt længere, alt efter hvor aktiv borgeren er i hverdagen.

Fleksibilitet i driften

Den eksisterende tidsbaserede working mode er naturligvis stadig tilgængelig. Du kan derfor frit vælge den løsning, der passer bedst til jeres drift og borgernes behov. For nogle vil det give mening at bruge Smart Track for at opnå længere batteritid, mens andre fortsat vil foretrække den faste rapporteringsrytme.

Denne fleksibilitet gør det lettere at tilpasse systemet til forskellige borgere, miljøer og arbejdsgange.

Det er netop det, Stella Care ønsker at støtte. Teknologi der fungerer i virkeligheden, ikke kun i teorien.

Fokus på stabilitet og samarbejde

Bevægelsesbaseret rapportering er en del af vores løbende arbejde med at forbedre driftssikkerheden og gøre løsningerne endnu mere stabile.

Funktionen er udviklet i tæt samarbejde med kommuner, der bruger Stella Cares system hver dag, og som har delt værdifuld feedback om behovet for fleksible indstillinger og længere batteritid.

Aktivering og support

Funktionen er allerede nu tilgængelig i administrationssystemet under enhedsindstillinger.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at vide mere om, hvordan Smart Track kan bruges i jeres daglige drift, står vores supportteam klar til at hjælpe.