En komplet GPS-løsning til mennesker med demens
Stella Care hjælper hver dag med at finde mennesker med demens, der er blevet væk. Vores GPS-trackere er udviklet med én ting for øje: at skabe sikkerhed i hverdagen – uden besvær.


GPS-enhederne – udviklet til virkeligheden
Vores enheder er designet til at blive båret af mennesker med demens i hverdagen. De er robuste, diskrete og nemme at bruge. Der findes forskellige modeller, så du kan vælge den, der passer bedst til personen og situationen.
Liva
Liva bæres som et almindeligt armbåndsur og er ideel til personer, der ikke ønsker eller kan håndtere tekniske enheder. Den er nem at oplade og sender automatisk lokation til pårørende og personale.
Nova
Nova er en kraftfuld enhed, der tåler lidt af hvert. Den er oplagt til udendørs brug og har ekstra lang batterilevetid, hvilket gør den velegnet til personer, der bevæger sig meget udenfor hjemmet.
Evi
Evi er kompakt og kan bæres i en snor, taske eller sættes fast i tøjet. Den er ideel til dem, der ikke ønsker noget om håndleddet, men stadig har brug for præcis GPS-sporing.
Basic
Basic er vores mest enkle løsning. Den egner sig godt til borgere med lav risiko og kommuner eller pårørende, der har behov for en basal, men pålidelig lokationsenhed.

Løsningen skaber resultater – hver dag
Stella Cares lokaliseringssystem bruges i dag af over 60 danske kommuner og har været med til at løse tusindvis af sager, hvor en borger var forsvundet. Vores løsning er udviklet i tæt samarbejde med brugere og kommuner – og forbedres løbende.

Brugervenlig app – altid adgang til lokationen
Appen giver dig mulighed for at følge med i, hvor personen befinder sig – og reagerer straks, hvis de bevæger sig uden for et trygt område. Du får adgang til live-sporing, historik og notifikationer direkte på telefonen.
- Live-sporing af borgerens placering
- Notifikationer ved bevægelse udenfor sat geofence
- Oversigt over batteristatus og notifikation ved lavt batteri
- Historik over tidligere bevægelser

Effektiv administration – ét samlet overblik
Administrationssystemet er udviklet til plejepersonale og sagsbehandlere i kommunen. Det giver overblik over alle borgere med GPS, deres status og historik – og gør det let at håndtere hændelser, justere indstillinger og samarbejde med kollegaer.
- Centraliseret overblik over alle registrerede borgere og deres status
- Mulighed for at justere geozoner og opdatere indstillinger på tværs af enheder
- Mulighed for at tilføje og administrere flere brugere med forskellige adgangsniveauer
- Sikker opbevaring af data og fuld GDPR-kompatibilitet
Er du nysgerrig på, hvordan løsningen fungerer i hverdagen?
Kontakt os – vi viser dig gerne hvordan.