Backend udvikler søges til innovativ og værdiskabende virksomhed

Har du erfaring med backend udvikling i .NET/C#? Kunne du tænke dig at indgå i et udviklerteam på fire, og få vigtig indflydelse i virksomhedens vækst? Betyder det noget for dig, at dit arbejde er værdiskabende, og du hver dag gør en væsentlig forskel i mange menneskers liv? Vil du være en del af et stærkt udviklerteam, som designer og udvikler effektive systemer og løsninger? Så læs endelig videre.

Hvem er vi?
Vi designer og udvikler systemer, som skaber tryghed for mennesker med demens, plejepersonale og pårørende. Dette gør vi med GPS-lokalisering, primært gennem udvikling af software til Samsung smart-ure, backend, frontend-administrationssystem samt apps til iOS og Android.

Stella Care er en innovativ iværksættervirksomhed, som er markedsledende i Danmark, og det er vi stolte af. En position vi har skabt ved at arbejde passioneret og resultatorienteret på ved at skabe løsninger med fokus på intuitiv brugervenlighed og kvalitet.

Vi er i udvikling og har travlt. Vi har nu startet migreringen af vores mange kunder til en ny platform. Det vil sige til ny backend, frontend og nye apps. Derudover laver vi integration til kommunernes AD-systemer, så kommunerne selv kan styre rettigheds- og adgangsforhold. Desuden arbejder vi utrætteligt på optimeringer og forbedringer i vores GPS-ure samt på nye features og funktioner.

Kulturen i Stella Care er inkluderende, åben og ansvarlig. Vi foretrækker den åbne og frie dialog, da den fremmer vores samarbejde, trivsel og passion.

Målet er nye, kundevendte funktioner via vores administrationssystem, så vores kunder i højere grad selv kan finde alle oplysninger og de kan betjene sig selv med hensyn til opsætning af GPS-enheder, brugerlogins, bestillinger og ombytninger. Alt sammen i intuitivt design. Derudover arbejder vi hele tiden på optimeringer i GPS-urene, der kan forbedre funktion, brugervenlighed og batteritid.

 

Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne er meget varierende, men vil primært være på backend relaterede opgaver hvor du skal være med til:
Specificering, design, implementering og idriftsættelse af nye funktioner. Fx har vi netop implementeret login med MitID. Udarbejdelse og sikring af skalerbare løsninger – fra API, Database og Micro Services.

Dine egenskaber og kvalifikationer
Du har erfaring med .Net og du arbejder både på overordnet niveau og du kan dykke ned i detaljen. Du er struktureret, analytisk og har øje for detaljer. Du er pragmatiker. Du afslutter opgaver indenfor den deadline du har sat.

Du er fortrolig med

  • .Net Core
  • MySQL/SQL
  • Entity Framework
  • Test og kvalitetssikring
  • Kubernetes

Arbejdssted
Vi har til huse i skønne lokaler på Kalkbrænderiløbskaj 6A i København Ø i et inspirerende miljø i et charmerende pakhus, der ligger ned til vandet.

Stella Care tilbyder

  • En garanti for, at det du gør, er værdiskabende. Sammen gør vi en væsentlig forskel for rigtig mange mennesker – hver dag vi går på arbejde
  • Du får et meningsfuldt ansvar med vigtig indflydelse og ikke mindst fleksibilitet
  • Udviklingsmuligheder både fagligt som personligt
  • En virksomhed med entreprenørånd og passion
  • God kantineordning – Meyers
  • Sundhedsforsikring og pension

Er du nysgerrig, så kig på vores hjemmeside og læs mere om, hvordan vi gør en forskel samt se vores produktsortiment.

Ansøgning
Sendes til [email protected]
Yderligere oplysninger får du hos CTO Søren Christiansen på telefon 42429070 eller CEO Rasmus Hansen på telefon 42429050.
Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende.

Om Stella Care
Stella Care startede i 2012, og vi er en service- og teknologivirksomhed med en mission om, at hjælpe mennesker med demens. Vores mål er, at ingen demensramte forsvinder sporløst. Stella Cares løsning benyttes i dag af mere end 60 kommuner i Danmark, og vores løsninger er på vej ind i resten af Skandinavien.

Service er vores hjerteblod

“Håndteringen af GPS’er i dagligdagen skal være nem og smertefri for både plejepersonale og pårørende. Derfor tager vi gerne ansvaret for den praktiske håndtering af GPS-trackere, og står til rådighed døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.”

Rasmus Hansen – CEO

24/7 telefonservice

Det er vigtigt for os, at vores kunder aldrig står alene når de har brug for hjælp. Derfor kan du ringe til os døgnet rundt alle ugens dage.

Hurtig levering

Vi afsender altid produkter samme dag, som vi modtager bestillingen. Pakken er fremme hos dig dagen efter bestillingen.

Høj datasikkerhed

Dine data og brugernes data er sikret hos os. Vi overholder EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), og vi indgår altid databehandleraftaler med alle offentlige kunder og business-to-business kunder.

Brugervenligt system

Alle skal kunne benytte vores system. Det byder meget for os, at det er nemt, sikkert og trygt. Vi værdsætter den feedback, vi får fra vores brugere, og vi implementerer nye funktioner, som vores kunder og brugere efterspørger. Det er vores ønske og mål, at selv i pressede situationer, skal det være let, simpelt og en fornøjelse at bruge vores system.

Vi tilbyder fuld support

Vi kan stå for praktisk håndtering af GPS’erne. Det er i forhold til ombytninger, opkobling til telefoner, oprettelse af geo-fence og ændringer i opsætninger. Hvis I selv ønsker at stå for håndteringen, hjælper vi jer også gerne i gang med dette.

Ingen ekstra omkostninger

Vi har ingen skjulte ekstraomkostninger. Alt forbrug forbundet med GPS’erne og brug af vores 24/7 timers support er inkluderet i prisen. Der er heller ikke omkostninger forbundet med ændringer i opsætning eller begrænsning på antal alarmer fra GPS’en. Vi har intet oprettelsesgebyr og forsendelsesomkostninger er også inkluderet.