Stella Care har nu også udviklet Care Tracker app’en til iOS. Derfor kan systemet nu også bruges på iPhones og på iPads. Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter, at kunne bruge app’en på en iPhone. Nogle kommuner udstyrer deres ansatte med iPhones, men det er især efterspørgslen fra private borgere, der har været stigende. Vi har allerede en del kunder, som bruger den nye app.

App’en fungerer stort set på samme måde som Android app’en. Brugeren af telefonen får automatisk besked, hvis personen med demens, går fra området. Herefter kan man på telefonens kort følge den demente persons færden – sekund for sekund. Kortet opdaterer automatisk, og blandt andet derfor er app’en meget nem at bruge. Herudover kan man på app’en se, hvornår GPS trackeren senest har bevæget sig, om den er tændt eller slukket samt hvor meget batteri, der er tilbage på GPS trackeren. Derudover giver app’en alarm, når der er tre timers batteritid tilbage på GPS trackeren.

App’en kan downloades gratis på App Store her, eller ved at søge efter ”stella care” eller “caretracker” i App Store.

Find også guides til app’en og installation her